Dokumentation / portfolio udvikling

Proces og dokumentation

Min dokumentation af arbejdsmetoder og udvikling i min portfolio. Her samler jeg processen, teorien og den visuelle retning, så du kan følge idé, udvikling og slutresultat i én samlet fortælling.

Portfolio udvikling

Fra plan til færdig portfolio

I starten af projektet udarbejdede jeg en Gantt model, hvor jeg definerede mål, krav og deadlinesprioritering af opgaver. Jeg udarbejdede også PBS, WBS og OBS. Dette gav mig et overblik og sikrede, at jeg kunne arbejde struktureret gennem hele forløbet. Formålet var at skabe et personligt portfolio-website, der præsenterer mine projekter, mig som designer og min faglige udvikling. Projektplanen tog udgangspunkt i en faseopdelt proces bestående af research, idéudvikling, design, prototyping, kodning og evaluering.

01Projektplan

Projektplan

I starten af projektet udarbejdede jeg en Gantt model, hvor jeg definerede mål, krav og deadlinesprioritering af opgaver. Jeg udarbejdede også PBS, WBS og OBS. Dette gav mig et overblik og sikrede, at jeg kunne arbejde struktureret gennem hele forløbet. Formålet var at skabe et personligt portfolio-website, der præsenterer mine projekter, mig som designer og min faglige udvikling. Projektplanen tog udgangspunkt i en faseopdelt proces bestående af research, idéudvikling, design, prototyping, kodning og evaluering.

02Research & ideudvikling

Research & ideudvikling

For at få inspiration til udtryk, researchede jeg forskellige portfolio-websites med fokus på minimalistisk design og personlig branding. Jeg lavede derudover moodboards med farver, billeder og typografi-eksempler, der hjalp mig med at finde retningen for mit visuelle udtryk. Under idéudviklingen brugte jeg skitser og wireframes for at afprøve forskellige layoutstrukturer. Fokus var at skabe et site, der både viser kreativitet og professionalisme, uden at det føles rodet.

03Styletile

Styletile

Styletile er anvendt til at fastlægge det visuelle udtryk for min portfolio inden den endelige design- og udviklingsfase. Mit style tile samlede alle mine visuelle valg ét sted: farver, logo, typografi, elementer og billeder. På den måde kunne jeg kunne bevare designet gennem hele processen. Style tile-arbejdet gjorde det lettere at navigere mellem kreative valg og sikre, at alt visuelt hænger sammen fra start til slut.

04Kodning

Kodning

Websitet er udviklet i VS Code med HTML, CSS og JavaScript. Jeg har arbejdet med semantisk HTML, responsivt design, tilgængelige elementer og små interaktioner som navigation, dropdown-menu og billedsliders. Det gør portfolioen overskuelig på både desktop og mobil.

05Målgruppe

Målgruppe

Målgruppen er primært potentielle arbejdsgivere, praktiksteder og undervisere, der skal kunne vurdere mit arbejde. Design, struktur og indhold er derfor tilpasset et behov for hurtigt overblik, tydelig formidling af kompetencer og et visuelt udtryk, der signalerer kreativitet og faglighed.

06Layout

Layout

Layoutet er luftigt og opdelt i tydelige sektioner, så brugeren let kan navigere mellem forsiden, semesterprojekterne, proces-siden og kontakt. Whitespace giver ro omkring indholdet, mens afrundede elementer, billeder og en afdæmpet farvepalette giver portfolioen personlighed.

07Cards

Cards

Cards er implementeret for at formidle projekter og flow-arbejde i et overskueligt og modulariseret format. Card-designet gør det nemt for brugeren at skimme indhold, samtidig med at det understøtter et responsivt layout. Denne komponentbaserede tilgang gør websitet fleksibelt og udvidelsesvenligt.

08Informationsarkitektur

Informationsarkitektur

Informationsarkitekturen er udviklet med fokus på klarhed og logik. Topnavigationen giver adgang til Hjem, Proces og Kontakt, mens semester-menuen samler overblikket og de fire semestre. Hvert semester præsenterer projekterne i selvstændige flows, så det er nemt at finde både proces og færdige løsninger.

09Arkitektur

Websitets samlede arkitektur

Portfolioen er bygget som et sammenhængende website med en fælles visuel identitet på tværs af forside, semestersider, proces og kontakt. Den kombinerer en klar informationsstruktur, responsivt layout og interaktive elementer, så den både fungerer som præsentation af mine projekter og af min faglighed som multimediedesigner.

Se min Figjam her!

Her samler jeg processen, så man både kan se arbejdet bag den visuelle løsning og læse de overvejelser, der førte frem til slutresultatet.

Videre til modeller og teori
Modeller og teori

Modeller og teori

Jeg bruger modeller og teori til at sikre en tydelig kommunikation, et solidt designfundament og en mere bevidst brugeroplevelse.

AIDAModel

AIDA-modellen

Attention: Velkomsten og det personlige visuelle udtryk på forsiden.

Interest: Om mig-sektionen og overblikket over semesterprojekterne.

Desire: Uddybning af projekter, processer og færdige løsninger.

Action: Knapperne til semesterprojekter samt navigationen til kontakt.

CRAPModel

CRAP-modellen

Contrast: Lys baggrund + mørke elementer, forskel i typografier

Repetition: Genbrug af farver, knapper, cirkler og ikoner

Alignment: Struktureret grid med tydelige linjer

Proximity: Relaterede elementer er grupperet tæt sammen

GestaltTeori

Gestalt-lovene

Nærhedsloven: Sektioner er opdelt med afstand

Lighedsloven: Faste stilregler gør siderne genkendelige

Kontinuitet: Brugerens øje guides ned gennem siderne

Figur/grund: Tydelige kontraster mellem kort og baggrund

Styleguide

Styleguide

Min styleguide fungerer som et fast referencesæt for websitets visuelle og typografiske standarder. Formålet er at skabe et konsistent og genkendeligt visuelt udtryk samt sikre, at designet kan udvides uden at miste sin identitet. Styleguiden har således været et centralt værktøj i både design- og udviklingsfasen.

01Styleguide

Styleguide

Min styleguide fungerer som et fast referencesæt for websitets visuelle og typografiske standarder. Formålet er at skabe et konsistent og genkendeligt visuelt udtryk samt sikre, at designet kan udvides uden at miste sin identitet. Styleguiden har således været et centralt værktøj i både design- og udviklingsfasen.

02Farver

Farver

Farvepaletten er udviklet med afsæt i farveteori og visuel kommunikation. Jeg valgte en afdæmpet, harmonisk og moderne palette, der understøtter websitets professionelle udtryk og samtidig sikrer høj læsbarhed. Farvevalget understøtter brandets identitet uden at overdøve indholdet, som er centralt i et portfolio.

03Logo

Logo

Mit logo er designet ud fra en minimalistisk, typografisk tilgang, der afspejler mit visuelle DNA som designer. Jeg har lagt vægt på skalerbarhed, genkendelighed og funktionalitet, så logoet fungerer konsistent på tværs af digitale kontekster. Logoet bidrager til websitets helhedsidentitet og skaber en professionel visuel ramme om indholdet.

04Typografi

Typografi

Jeg bruger Old Standard TT som gennemgående typografi. Den serif-prægede skrifttype giver overskrifter og brødtekst et elegant, roligt og personligt udtryk, som passer til den visuelle identitet. Den anvendes konsekvent på tværs af portfolioens sider for at skabe genkendelighed.

05Grids

Grids

Grid-systemet fungerer som en strukturel rygrad i layoutet. Ved at benytte grids har jeg sikret et harmonisk og konsistent visuelt udtryk, hvor elementernes placering fremstår kontrolleret og afbalanceret. Dette styrker både det æstetiske og funktionelle niveau af designet.

06Tone of voice

Tone of voice

Sproget på s0phie.dk er professionelt og personligt. Kommunikationen er klar, direkte og let tilgængelig med fokus på formidling af designprocesser og faglighed. Tone of voice understøtter websitets visuelle udtryk og sikrer et konsistent og troværdigt brand på tværs af alle sider.

Se mit styleguide her!

Hele den visuelle retning er tænkt, så tekst, farver, logo og layout arbejder sammen og understøtter brandets identitet.